Miljø
Naturen er rolig og lægger op til fordybelse
Det fysiske miljø i “Indvielsen” er naturen, hvor jeget sidder og ser på solnedgangen. Romantikkens digte udspiller sig ofte i naturen, hvor der er ro til at tænke dybe tanker og plads til de store følelser.
Naturen er i første strofe netop kendetegnet ved en særlig ro, der giver det lyriske jeg lejlighed til at give sig hen til sin følelse af længsel:
Jeg sad paa Pynten ved Sundets Bred,
Himlene smilte,
Og saae med Længsel i Dybet ned,
Bölgerne hvilte,
Det lyriske jeg bliver påvirket af naturen, som sætter ham i en højtidelig, tænksom og følelsesladet stemning. Det lader til at være denne stemning, der gør ham åben for den inspiration, der i strofe 2 stiger ned fra himlen i form af en harpespillende muse.
Jegets opfattelse af naturen ændrer sig gennem digtet, men udgangspunktet er, at naturen er et miljø, der giver plads til fordybelse og nye erkendelser.
Det er også værd at bemærke, at digtet begynder i...