Personer og miljø

Jegfortælleren er hovedpersonen

Vi møder fortælleren i "Frække Jensen" både som barn og som voksen. Som barn så jegfortælleren op til Jensen som en slags ypperstepræst. Han beskriver Jensens overgreb i et næsten religiøst sprog. Overgrebene er små ”ceremonier”, og det er et privilegium at være “den udvalgte”, som får stød på tissemanden og bliver trukket med om bag forhænget for at røre ved Jensen. Det er som en højtidelig ”edsaflæggelse”, når han lægger hånden på Jensens lem. Det bliver altså sammenlignet med at lægge hånden på Bibelen. 

Som barn så fortælleren overgrebene som et samlingspunkt for drengegruppen. Det var en hemmelighed, der knyttede dem sammen og fik dem til at føle sig indviede i en voksenverden, som ellers var lukket for dem. 

Jeget følte sig åbenbart...