Sproglige virkemidler
- Det centrale semantiske skema fremhæver en usund ‘mæthed’ i samfundet
- Digtets andre semantiske skemaer tematiserer travlhed og tryghed
- Den sproglige stil er både lav og høj
- Gentagelser understreger den trivielle hverdag i det moderne samfund
- Titlen er en passivkonstruktion, som tematiserer statistikkernes magt
Det centrale semantiske skema fremhæver en usund ‘mæthed’ i samfundet
En stor del af ordvalget i “Det er blevet os pålagt” af Klaus Rifbjerg kan placeres i et semantisk skema. Et semantisk skema er en række af ord, som kan samles under samme betydningsområde. I “Det er blevet os pålagt” optræder der for eksempel mange ord, der danner et semantisk skema med fokus på ’mæthed’. Det gælder ordene: ”mæthed”, ”mellemgulvet”, ”kvalmen”, ”opkastet”, ”den tilfældige sult”, ”gastrointestinale forstyrrelser”, ”manglende sultfornemmelser”, ”profus syresekretion i mavesækken”, ”æde” og ”mæt”.
Det semantiske skema sætter fokus på, hvordan statistikker skaber fysisk ubehag, kvalme og stress hos det moderne individ. Mætheden skal nemlig ikke kun læses bogstaveligt i digtet. Vi er ikke kun mætte, fordi vi har nok at spise. Vi er også mætte i en metaforisk forstand, fordi statistikkerne gør os mætte med information og viden: Vi får i en overdreven grad fået tilfredsstillet vores behov for at vide alting, og det gør vores tilværelse kvalmende kedelig. Mennesket har et behov for en vis viden om sin verden og livet, fordi det giver tryghed og forudsigelighed, men denne viden kan også blive for meget. Vi kan komme til at leve for mekanisk og kontrolleret, hvis vi ved alting.
Det semantiske skema sætter på den måde fokus på, at det moderne menneske i en helt absurd grad har fået tilfredsstillet dets behov for viden. Livet er blevet for trygt og forudsigeligt. Vi oplever aldrig mere ”den tilfældige sul...
