Perspektivering

Constance Ring er et godt eksempel på naturalistisk litteratur

I analysen af Constance Ring har vi udpeget en række naturalistiske træk, som du kan finde i romanen. Det er derfor oplagt at perspektivere Constance Ring til naturalismen, der var en stærk strømning i samtidens litteratur. 

I selve handlingen bliver vi også opfordret til at se det naturalistiske perspektiv, fordi Constance læser flere af de store naturalistiske hovedværker, der blev udgivet lidt før Constance Ring. Det gælder bl.a. J. P. Jacobsens Fru Marie Grubbe (1876) og den franske forfatter Gustave Flauberts roman Madame Bovary (1856). 

I begge romaner følger vi kvindelige hovedpersoner, der udlever et seksuelt begær og dermed kommer i konflikt med omgivelserne. Både Marie Grubbe og Madame Bovary er driftsmennesker, der følger deres indre natur frem for samfundets krav. Samtidig er de begge optaget af romantisk litteratur og tanker om den store kærlighed. De er altså ikke ren drift, men også åndsmennesker. De lever blot efter andre idealer end dem, der gjaldt i deres samtid. Det er deres anderledeshed, der skaber problemer for dem og bringer begge til fald.

I Constance Ring sker det samme for Constance, der dog slet ikke forfølger sit seksuelle begær så meget som heltinderne i de andre romaner. Men den lille smule, hun hengiver sig til sit begær efter Mejer, bliver forbundet med stor skam og skyldfølelse. På den måde viser Amalie Skram, hvordan et individ so...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind