Vinkel: Fokus på novellens poetiske sprog

I denne vinkel ser vi nærmere på “Blikdåsernes” poetiske sprog. Det er påfaldende, at der optræder to digte i novellen. De skaber en særlig stemning og er med til at løfte den ellers meget simple handling. Vi ser nærmere på digtenes form og undersøger, hvad de siger om vagabonden. Vi fokuserer på digtenes afsmittende effekt på de andre passager i novellen.

Derefter analyserer vi modsætningen mellem den høje, poetiske stil og den lave, mundtlige stil, og ser på, hvilken betydning det har for vores opfattelse af teksten som en novelle. Det vil sige, at vi især fokuserer på sproget i novellen, men også ser særligt på genretræk og komposition. Endelig kommer vi hverken komme uden om fortællerens eller hovedpersonens rolle i forhold til det poetiske sprog, der er med til at karakterisere både fortælleren og vagabonden.

Digtene skaber en højtidelig stemning

“Blikdåserne” er en usædvanlig novelle. Det kan vi se med et hurtigt blik på teksten, fordi der er sat to digte ind i fortællingen. I hvert fald hvis vi ser på udgaven fra eksamenssættet på stx. I bogudgaverne fra 1948 og 1966 er digtene ikke fremhævet så tydeligt. Men teksten er den samme, og her sker der et klart brud fra novellens episke eller fortællende stil til digtenes lyriske eller poetiske stil.

Vi inddeler al litteratur i tre såkaldte storgenrer: Epik, lyrik og dramatik. Epikken er de fortællende genrer som fx novelle og roman, mens lyrikken er alle mulige former for digte, og dramatikken er skrevne teaterstykker. Ind imellem bliver storgenrerne blandet, så der fx er sat et digt ind i en novelle. Det er interessant at se nærmere på de tilfælde, fordi storgenrerne er meget forskellige.

Novellen er en fortælling med et begrænset persongalleri, hvor der typisk sker en afgørende begivenhed, der fører til et vendepunkt for en eller flere af personerne. Der er altså en handling og en spændingskurve i en novelle, der betyder, at vi typisk bevæger os fra én situation til en anden. I et digt behøver der ikke være en spændingskurve. Et digt kan godt “nøjes med” at fremstille en stemning, en sindstilstand eller en særlig tanke.

Det er ikke tilfældigt, at vagabonden i “Blikdåserne” kommer direkte til orde i de to digte. Han kommer også til orde andre steder, men primært gennem dækket tale. I de to indlejrede digte er det derimod ham selv, der taler direkte, og digtene er derfor med til at karakterisere ham som person.

Det første digt handler om hans glæde ved høns. “O! - at se høns! / ...