Baggrundsinformation

“Blikdåserne” er skrevet for snart 100 år siden og handler om en livsform, der næsten ikke findes længere. Desuden eksisterer der to forskellige versioner af teksten. Det kan gøre det lidt svært at forstå den. Her får du hjælp til at få styr på tekstens udgivelse og den historiske baggrund for handlingen.

Teksten findes i to forskellige udgaver

“Blikdåserne” udkom første gang i 1933 som del af Harald Herdals novellesamling Bisser. I 1948 blev novellen genudgivet som del af samlingen Bisser og andre fortællinger, men det er ikke helt den samme tekst. Harald Herdal har foretaget en del små ændringer, der samlet set giver indtryk af en temmelig anderledes og bedre novelle end originalen. Udgaven fra 1948 har derfor også været forlæg for senere genoptryk af “Blikdåserne”, blandt andet i 1966 og 1967.

De vigtigste ændringer skyldes, at Herdal har slettet enkelte ord rundt om i novellen. I originalversionen fra 1933 tænker vagabonden fx om sig selv, at han ingenlunde førte “et planløst, rastløst, meningsløst liv”. I andenudgaven har han slettet “rastløst”, så der bare står “et planløst, meningsløst liv”.

Til gengæld kan man sige, at stemningen er blevet mere rastløs i andenudgaven. Fortælleren bruger ikke plads på at forklare hovedpersonens opførsel, men beskriver ham i stedet så direkte som muligt. Det betyder, at læseren bliver tvunget til at skal følge vagabondens tanker og handlinger, uden at de bliver forklaret. Der er altså færre “pauser” i andenudgaven, end der var i førsteudgaven, og det skaber en mere rastløs stemning.

Det ser vi blandt andet i beskrivelsen af, hvordan vagabonden tager en tår af sin flaske med spiritus i. I 1933-udgaven står der, at blikdåsen endnu lugtede af bolsjer.

Lugten af bolsjer mindede ham om at han var tørstig; han tog sin lille flaske frem og drak hastigt en to tre slurke, gassede sig, lod spritten hede og brænde, lod den ligge et øjeblik paa tungen og langsomt løbe ned i svælget. Aae, ae! Sagen er jo klar nok, s...