Få hjælp til at analysere, fortolke og perspektivere ”Kejserens nye klæder”. Eventyret er skrevet af H.C. Andersen og udkom første gang i Eventyr - Fortalte for Børn fra 1837. Det er en satirisk fortælling om en forfængelig magthaver, som udstilles af to smarte bedragere.
Først får du resumé og arbejdsspørgsmål, som kan hjælpe dig godt vej med teksten. Derefter får du hjælp til de centrale dele af analysen, hvor vi blandt andet kommer ind på de særlige eventyrtræk i teksten. Til sidst får du hjælp til at fortolke og perspektivere den.
Du kan også lytte til podcasten, som går endnu mere i dybden.
Analysehjælpen er god til dig, der skal skrive opgave eller holde oplæg om eventyret. Du kan også bruge den til at være ekstra velforberedt til en time.
Her kan du se vores generelle råd om brugen af analysehjælp.
Uddrag
Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:
Kejseren bliver afsløret
I begyndelsen ser det ud til, at kejseren vil slippe godt fra at vade nøgen gennem byen. Folket er lige så bange for at afsløre sig selv som personerne ved hoffet. Folket lader også, som om de kan se tøjet. Det er først, da en lille dreng træder frem fra mængden, at illusionen brister:
"Men han har jo ikke noget på," sagde et lille barn. "Herregud, hør den uskyldiges røst," sagde faderen; og den ene hviskede til den anden, hvad barnet sagde. "Men han har jo ikke noget på," råbte til sidst hele folket.
Kejseren bliver til grin foran sit folk. Han fortsætter stædigt med at lade som ingenting. Hans kammerherrer fortsætter også med at løfte på hans slæb.
På den måde klamrer kejseren sig til magten, selvom han er blevet ydmyget. Han indser, at der ikke er noget tøj. Men han er nødt til at lade, som om der er. Det er den eneste måde, han kan bevare en flig af værdighed. Så vil han i det mindste altid kunne hævde, at folket bare har afsløret sin egen dumhed.
