Fortælleteknik

Digtet er fortalt af et lyrisk jeg

Digtet er fortalt af et lyrisk jeg. Sommetider taler det lyriske jeg på vegne af et vi, som også inkluderer jegets elskede:

O, var det Synd, at vi var ene?
At ved vort Bryllup var saa faa?

Det lyriske jeg er en mand. Det kan vi udlede af disse vers fra strofe fire:

Og at det sagte Ja af Bruden,
Og at min høie Troskabseed

Jeget er altså ikke bruden, men derimod gommen i det såkaldte ”Bryllup”, som finder sted i skovbunden. 

Jeget henvender sig direkte til kvinden som et du i strofe fem, hvilket giver digtet et mere intimt præg:

Men, dybt i Skoven — kan du huske?

Det er mere uklart, hve...