På de næste sider får du hjælp til at analysere “Var det Synd?”. Digtet er skrevet af Emil Aarestrup og udkom i 1838 i Digte.
Hvis du har behov for mere hjælp til at komme i gang med analysen, anbefaler vi, at du bruger vejledningen til digtanalyse.
Der er en masse erotiske dobbelttydigheder
Det mest iøjnefaldende træk ved sproget i "Var det Synd?" er, at de mange beskrivelser af naturen har en erotisk dobbeltbetydning.
I de første to strofer hører vi f.eks. om den stork, der betragter parret fra trætoppene. Storken leder tankerne i retning af befrugtning og graviditet, fordi man i folketroen siger, at det er storken, der kommer med det nyfødte barn. I hvert fald, hvis man er for genert til at forklare, hvordan det i virkeligheden går til, at der kommer børn til verden. Derudover har storken ”sit lange Sladdernæb”, der med sin aflange form kan tolkes som et fallossymbol.
Udover storken er der også en ”Snegl med Silkeslæb” til stede ved parrets forening. Det er sneglens slimspor, der metaforisk beskrives som et silkeslæb. Den beskrives altså, som om den har klædt sig fint på til lejligheden. Men samtidig kan det læses som en antydning af, at kvinden er opstemt og våd.
I strofe tre hører vi, at kvinden ikke får anden ”Brudegave” end ”Sølvskum fra den lille Sø”. Her kan vi tolke sølvskummet som en hentydning til mandens sæd.
I næsten strofe beskrives brudens ”sagte Ja” og jegets ”Troskabsed”. Det er ord, som normalt beskriver det øjeblik, hvor man siger ja til hinanden ved alteret i kirken. Men i denne sammenhæng kan vi også tolke ordene som beskrivelser af parrets begejstrede sexlyde.
