Håndbold
Her får du hjælpe til at analysere og fortolke Klaus Rifbjergs digt “Håndbold”.
Resumé
I digtet ”Håndbold” beskrives begejstringen og engagementet ved at spille håndbold. Det er fortalt af et lyrisk vi, som er holdet af fjortenårige drengespillere. I strofe 1 konstateres, at et angreb i en håndboldkamp er meget større end selv en sejrrig feltherres indtog i Rom. Strofe 2 følger og op beskriver koncentrationen, når drengene skyder bolden mod mål. I strofe 3 beskrives beruselsen over spillet og holdånden, hvor både de dygtige og de mindre dygtige spillere inkluderes.
I strofe 4 beskrives ironisk dommerens guddommelige magt over spillet, og hvordan drengene næsten græder over deres store sportsånd. Det fortsætter i strofe 5, hvor sportsånden personificeres som en fornem rytter på nakken af drengene. Her blander en lidt ældre fortællerstemme sig og varsler mere latterliggørelse senere i livet. Stemmen afslutter lettere ironisk med at ønske held og lykke på engelsk.
Ordforklaringer
blazer og grå flannels: en pæn og nobel påklædning
Creme de Menthe: en sød likør med smag af mynte.
dekadente åsyn: vilde ansigtsudtryk
gokåndens apoteose: apoteose betyder ophøjelse til guddommelighed, mens gokånd er et selvopfundet skældsord om en ubegavet håndbolddommer. Kommer nok af lydordet "gok".
Imperatorindtog i Rom: refererer til Cæsars indtog i Rom efter sine sejrrige erobringstogter.
maritime: noget der har med søfart at gøre. I digtet "Håndbold" bruges ordet synonymt med bølgende.
