Komposition
Novellen begynder in medias res
”Tyveri” begynder in medias res. Det vil sige, at vi bliver kastet midt ind i handlingen uden nogen præsentation af miljø eller personer. Novellens indledning er sprogligt meget vulgær og aggressiv:
Som en stor, slimet fisse åbnede SuperBrugsen alt op på vid gab for os, og som små, ivrige sædceller sprøjtede vi ind, ind gennem hallen, bageriet og lige op i kiosken i afdelingen på Nørre Voldgade.
Vi var unge og energiske og fulde af dynamik, og der stod malet friskfyr i ansigtet på os. NU skulle der kraftedeme stjæles!
Vi bliver trukket ind i hovedpersonernes stemning. Vi fornemmer tydeligt, at de er vrede og ude for at lave ballade. De vil gerne være provokerende og grænseoverskridende. Derfor sammenligner jegfortæll...