Vinkel: Fokus på forgængelighed

I denne vinkel vil vi analysere det livssyn, som kommer til udtryk i ”Keed af Verden, og kier ad Himmelen”.  Salmen repræsenterer en idé om, at livet er flygtigt og tomt og står i modsætning til det himmelske liv, som er evigt og ægte. Vi vil undersøge, hvordan dette syn på tilværelsen kommer til udtryk i sproget ved at analysere det billedsprog, særligt de metaforer og symboler, som findes i teksten.

Dualisme

”Keed af Verden, og kier ad Himmelen” repræsenterer et dualistisk verdensbillede. Det kan vi læse ud af den måde, hvorpå jorden og himlen stilles op over for hinanden som modsætninger. I digtets optik er den verdslige verden falsk, overfladisk og flygtig. Alt det, som ellers betragtes som gode og efterstræbelsesværdige værdier, venskab, ære, rigdom osv., bliver udstillet som tomme illusioner. Overfor står himlen, som er en spejling af jorden, men med positivt fortegn. Her er venskab, ære, rigdom og kærlighed sandt og evigt. Det dualistiske verdenssyn er typisk for barokken. Det tager afsæt i kristendommens skelnen mellem det himmelske og det jordiske. På den måde repræsenterer ”Keed af Verden, og kier ad Himmelen” ikke det lyriske jegs personlige livsanskuelse. Det er et fastlagt verdensbillede, som prægede 1600-tallets måde at tænke på.

Det jordiske og det himmelske beskrives gennem en række metaforer, som er særlige for denne salme. Men i barokkens kunst havde man også et fast inventar af symboler, kaldet vanitas-symboler, som skulle symbolisere livets forgængelighed. Kingo anvender også disse symboler i beskrivelsen af verden. Når han skal skildre himlen, trækker han i stedet på bibelske symboler og referencer.

Vanitas-symboler

’Vanitas’ er latin og kan betyde både forfængelighed og forgængelighed. Livets forfængelighed og dets forgængelighed er det centrale omdrejningspunkt for salmens fremstilling af det jordiske liv i strofe 1-8. I barokkens kunst og litteratur anvendte man en række faste motiver, som er smukke og samtidig skrøbelige. De skal symbolisere livets forgængelighed. Symbolerne skal med andre ord minde os (læserne og beskuerne) om døden. Nogle eksempler på barokkens vantias-symboler er sæbebobler, glas, frugt og blomster og nedbrændte stearinlys. Vi ved nemlig, at sæbebobler brister, glas let går i stykker, frugt rådner, blomster visner og stearinlys brænder ned. Ingen af disse t...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind