Byen opbygges i tanken
- Byen skal ses som et billede på mennesket
- Byen opstår for at dække vores grundlæggende behov
- Livet i byen er simpelt og lykkeligt
- Den opsvulmede by
- Byen får brug for vagter
- Vagter skal være som racehunde: milde og aggressive
- Vagterne skal uddannes med musik, idræt og fortællinger
- Sokrates kritiserer fortællinger om guderne
Byen skal ses som et billede på mennesket
Sokrates mener, at det vil være en vanskelig opgave at undersøge retfærdighed i relation til det enkelte menneske. Derfor foreslår han, at de i stedet kigger på, hvordan retfærdigheden udformer sig i større skala. Nemlig i en hel bystat (polis):
’siden ingen af os er eksperter, mener jeg, vi bør foretage sådan en undersøgelse på samme måde, som hvis der var én, som bad folk, der ikke ser så skarpt, om på afstand at læse små bogstaver op, og en af dem så opdagede, at de samme bogstaver fandtes i et større format og på en større tavle et andet sted. Jeg tror det ville være et lykketræf, hvis man først kunne læse de store og så bagefter de små og se efter, om det rent faktisk er det samme.’ (368d)
Sokrates foreslår altså en analogislutning, hvor byen og mennesket opfattes som en slags afspejlinger af hinanden. Det er nemmere at få øje på retfærdigheden i noget stort som en hel by, end i det enkelte menneske, mener han. Så hvis vi ser en by opstå, vil vi også se, hvordan retfærdighed og uretfærdighed opstår.
Byen opstår for at dække vores grundlæggende behov
Sokrates, Glaukon og Adeimantos går på ny i gang med at bygge en by i deres tanker. Sokrates mener, at byer opstår, fordi vi mennesker har behov, vi skal have dækket, og vi ikke kan gøre det alene: ’En by opstår efter min mening, fordi vi hver især ikke har nok i os selv, men har brug for mangt og meget.’ (369b)
Så for at dække behovet for føde, bolig og tøj skal byen som udgangspunkt bestå af 4-5 mennesker. Sokrates argumenterer så for, at de skal specialisere sig, så hver af dem tager én bestemt opgave. Én skal være bonde, en anden væver, en tredje skomager og én fjerde husmager. Sokrates mener, at der er tre gode grunde til, at de skal dele arbejdet på denne måde:
- Af naturen er vi gode til forskellige opgaver. Nogle har anlæg for at være bonde, andre for håndværk, osv.
- Hvis man specialiserer sig inden for ét håndværk, vil man blive en bedre håndværker, end hvis man forsøger at kunne alting selv.
- Arbejdet skal udføres på det rigtige tidspunkt. Kornet skal fx høstes, når det er modent. Det kan ikke vente på, at bondemanden har vævet tøj, bygget et hus eller lavet et par sko.
Behovene stopper imidlertid ikke ved de fire-fem personer. Der er brug for flere i by...