Sprog

Sproget gøres hektisk gennem sætningslængden

Et vigtigt træk ved jegets natlige oplevelser er de fragmentariske og kaotiske beskrivelser, som vi møder af dem. Det afspejler på de ene side, at fortælleren oplever det hele under indflydelse af alkohol og endda stoffer. Derfor forekommer beskrivelserne fragmenterede og kaotiske:

Efter de indledende bemærkninger begyndte aftenen langsomt i min bevidsthed at lukke sig som de store, blanke tæpper i de bedre biografer, men jeg husker stadig Erhard siddende lige overfor mig, måske mest fordi hans knæ i de lave møbler var lige ud for mine og af og til berørte dem, så de føltes som varme kugler gennem benklæderne, men også fordi han hele tiden blev ved med at fortælle en historie om nogle mænd på jagt efter den afskyelige snemand og hvordan de endelig finder ham. Snemanden vender sig om mod jægerne og siger: Hvis I tror, jeg er den afskyelige snemand, så skulle I bare se min bror. Jeg ved ikke, om jeg lo ad historien, husker bare, at han gentog den flere gange og sad bøjet meget ivrig hen imod mig. 

I hele citatet her findes kun to punktummer, så det kaotiske kommer især frem gennem de lange sætninger, som giver sproget et voldsomt tempo, hvor begivenhederne flyder hurtigt over i hinanden.

Sproget antyder fortællerens fortrængte homoseksuelle lyster gennem symboler

Der er en del symbolsk ladet sprog i novellen. Sproget er ofte symbolsk ladet på en måde, der antyder jegfortællerens fortrængte homoseksuelle drifter. 

Det tydeligste eksempel er, da jegfortælleren taler med Erhard på kontoret i frokostpausen efter en vild nat. Jeget er frustreret over Erhards forsvinden – men også stærkt seksuelt tiltrukket af ham. Det sidste kommer symbolsk til udtryk, da jegfortælleren griber ud efter sin mælk:

Jeg greb efter flasken, og da jeg havde fåe...