Personer og miljø
Hippierne
Digtet fremstiller en modsætning mellem to grupper: Hippierne, der var unge i 1967, og punkerne, der er unge i digtets samtid, 1977. Det lyriske jeg er selv en del af punkgenerationen. Det er altså fra punkernes perspektiv, at hippierne bliver beskrevet. Derfor er det heller ikke overraskende, at dommen over hippiebevægelsen er ekstremt hård.
Kritikken har to pointer. For det første har hippierne svigtet deres idealer, fordi de er blevet småborgere, som har indordnet sig under det kapitalistiske samfunds normer. For det andet har hippiernes optimistiske idealer om en fredelig verden flydt med kærlighed altid været håbløst naive.
Hippierne er blevet hyklere
Digtet begynder med at udstille den udvikling, som hippiegenerationen har gennemgået i løbet af ti år.
I SYVOGTRES: BLOMSTER I HÅRET
I DAG: FED LØN HELE ÅRET
MENS DU LÆSER ...