Antagelser bag modellen
Når vi vælger at beskrive et udsnit af virkeligheden med en matematisk model, så er vi nødt til at forenkle virkeligheden, så vi kan bearbejde den matematisk. Der er altså nogle aspekter ved det, vi vil lave en model af, som vi ser bort fra.
Her beskriver vi nogle af de antagelser, som SIR-modellen bygger på. De første tre antagelser handler primært om den population, der bliver ramt af sygdommen, mens de sidste tre primært handler om egenskaber ved den sygdom, populationen bliver smittet af.
- Populationen er stor, og størrelsen er konstant, dvs. at vi ser bort fra indvandring, udvandring, dødsfald, der skyldes andre årsager end epidemien (fx naturlige dødsfald) og børn, der bli...