I dette kompendium giver vi dig et overblik over senmoderne religion. Vi forklarer de vigtigste religionssociologiske teorier og begreber omkring senmoderniteten og giver eksempler på, hvordan religion kommer til udtryk i det senmoderne samfund.
Hvad er senmoderne religion?
Her præsenterer vi de mest typiske kendetegn på senmoderne religiøsitet:
Multireligiøsitet og interreligiøsitet
Et kendetegn på det senmoderne samfund er multireligiøsitet. Det betyder, at der er mange religioner og livssyn, som lever side om side. Multireligiøsitet indebærer ikke nødvendigvis nogen dialog eller samarbejde mellem disse religioner. Multireligiøsitet betegner simpelthen religionernes sameksistens.
Interreligiøsitet går et skridt videre ved aktivt at fremme dialog, forståelse og samarbejde mellem forskellige religiøse grupper. Dette kan omfatte socialt arbejde, kulturelle arrangementer og andre aktiviteter, der bygger bro mellem forskellige religiøse grupper i samfundet. Interreligiøse aktiviteter omtales også som religionsdialog eller religionsmøde.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at interreligiøsitet ikke er det samme som tværreligiøsitet (se forklaring i næste afsnit). I interreligiøse relationer holder man den religiøse praksis adskilt fra øvrige aktiviteter, dvs. at man fx ikke har fælles ritualer.
Tværreligiøsitet og synkretisme
En tydelig tendens i den senmoderne religiøsitet er tværreligiøsitet. Det vil sige, at man vælger eller fravælger elementer fra forskellige religiøse traditioner. Dette kaldes også tagselvbords-religion, hvor den enkelte sammensætter de elementer, der passer til deres eget religiøse behov. Tværreligiøsitet kaldes også religiøs eklipticisme. Tværreligion kan foregå på det personlige, individuelle plan, men der findes også religiøse bevægelser, som er tværreligiøse. Et godt eksempel er new age-bevægelsen, som kombinerer og integrerer elementer fra mange forskellige religiøse kilder.