Sociologiske teorier

Erving Goffman (1922-1982)

• Teorien kan bruges til at undersøge social interaktion - særligt mødet ml. mennesker.
• Bruger en scenemetafor til at beskrive, hvordan mennesker interagerer.
  • Frontstage: Når vi omgås andre mennesker er vi frontstage, dvs. at vi er på scenen og vi spiller en rolle. Hvilken rolle man spiller afhænger af den konkrete situation. Det kan fx være rollen som elev.
  • Backstage: Når individet er et sted, hvor det ikke behøver at optræde, fx hjemme, så er individet backstage. Her kan individet lade op og slappe af.
• Når vi spiller en rolle, så skal vi leve op til spilleregler, der er i situationen samt de forventninger, der er til rollen. Fx forventer vi, at en elev rækker hånden op før eleven siger noget i timen. Samtidig prøver vi også at spille rollen bedst muligt, hvilket Goffman kalder facework. Hvis vi opfører os forkert i den konkrete situation, så taber vi ansigt.
• Begge parter i den sociale interaktion optræder, dvs. både læreren og eleven i vores eksempel.
• Goffman beskæftiger sig også med begrebet stigma.
  • Stigma er en negativ egenskab som mennesker eller grupper får påklistret af omgivelserne. Den negative egenskab bygger på omgivelsernes negative forestillinger om disse mennesker.
  • Tre former for stigma
    • Kropsligt stigma, fx at mangle en kropsdel eller at have et opsigtsvækkende udslæt.
    • Karaktermæssigt stigma, fx dovenskab eller grådighed.
    • Tribal stigma, fx etnicitet, kultur eller religion.
  • Hvad der er et stigma er forskelligt fra samfund til samfund.
  • Stigmatiserede mennesker vil typisk internalisere stigmaet, dvs. indoptage det i deres personlighed.
  • Stigmatiserede mennesker vil ofte forsøge at skjule deres stigma i den sociale interaktion. Den form for optræden er særligt krævende, da individet skal være forberedt på, at dets stigma kan blive opdaget.

Zygmunt Bauman (1925-2017)

• Teorien kan bruges til at undersøge, hvordan samfundsudviklingen påvirker in