Gentretræk og kendetegn
Typiske genretræk og kendetegn
Romaner har genretræk og kendetegn, der gør, at vi genkender dem fra andre genrer som digte, sange, noveller, kortprosa, sagaer, eventyr osv.
En roman behøver ikke have alle de følgende genretræk og kendetegn for at være en roman. Men de fleste skal være der, og de skal være fremtrædende, før vi kan sige, at det er en roman, vi læser.
I en analyse er det sjældent interessant at opliste alle de genretræk, en roman har. I stedet er det relevant at kigge på, om, og i så fald hvordan, romanen bryder med nogle af trækkene.
Fiktiv fortælling
Romanen er grundlæggende en fiktiv fortælling. Det vil sige, at romanen skildrer et opdigtet handlingsforløb. Genren adskiller sig på den måde fra f.eks. biografier og faglitterære fortællinger, som gengiver virkelige hændelser.
Romaner kan dog sagtens skildre virkelige hændelser. Men der er intet krav om, at romanen skal gengive hæ...