Analyse og fortolkning
Her får du hjælp til analyse af myten om Apollo og Daphne, som står i 1. sang af Ovids metamorfoser, v. 452-567. Vi deler myten op i tre hovedafsnit og ser nærmere på analyse og fortolkning af de vigtigste temaer. Vi giver dig også et overblik over de sproglige virkemidler og træk fra eposgenren, som optræder i myten.
- Vers 452-502: Amors hævn, Apollos forelskelse og Daphnes kyskhed
- Vers 502-539: Apollos jagt efter Daphne
- Vers 540-567: Daphnes forvandling til laurbærtræ
- Daphnes forvandling redder hendes evige jomfruelighed
- Apollo gør laurbæret til sit hellige træ og laurbærkransen til sit symbol
- Apollos erotiske begær forvandles til evig, symbolsk kærlighed
- Slutningen kan både forstås som tragisk og lykkelig
- Digtets romerske kontekst inddrages til sidst
- Sproglige virkemidler
- Oversigt over sproglige virkemidler og træk fra eposgenren
Vers 452-502: Amors hævn, Apollos forelskelse og Daphnes kyskhed
Første del af myten om Apollo og Daphne handler om, hvordan kærlighedsguden Amor sætter gang i historien ved at skyde Apollo og Daphne med to forskellige pile. Forhistorien til myten er, at Apollo har dræbt kæmpeslangen Pyton.
Amor hævner sig på Apollo ved at gøre ham håbløst forelsket i Daphne
I begyndelsen af myten hører vi, hvordan Apollo (Phoebus) håner den lille kærlighedsgud Amor. Apollo nedgør Amor ved at kalde ham en “uartig knægt” og blærer sig med, at han har dræbt kæmpeslangen Python med sin bue. Apollo mener ikke, at Amor er værdig til at bære “alvorlige våben” som bue og pil, og siger, at Amor ikke skal lægge sig ud med ham.
Amor bliver rasende og hævner sig på Apollo, netop med bue og pil. Amor skyder Apollo med en kærlighedspil, der gør ham uhjælpeligt forelsket i en pige, han umuligt kan få, nemlig nymfen Daphne:
[...] han [Amor] fløj gennem luften på baskende vinger,
landed og stod på Parnasset i træernes skygge på toppen.
Og han tar da fra sit kogger to smidige pile med modsat
virkning: Den ene forjager, den anden fremkalder e...