Klimalitteratur
Hvad er klimalitteratur?
Klimalitteratur er en betegnelse for litteratur, som handler om klima, miljø, natur og økologi. Det er altså en strømning og genre, som er defineret af de temaer, den beskæftiger sig med.
Klimalitteraturen bliver især dominerende fra 2010 og frem, hvor den globale opvarmning bliver et centralt emne i den politiske debat. Klimalitteratur ses af den grund ofte som politisk litteratur.
Klimalitteratur går også under andre betegnelser. Cli-fi er f.eks. et engelsk begreb for litteratur om klimaforandringer. Det er en forkortelse for climate fiction, dvs. klimafiktion. Økolitteratur er et andet begreb for klimalitteratur. Digte, som beskæftiger sig med klima og miljø, kaldes indimellem for økopoesi og klimalyrik.
Kendetegn og træk
I klimalitteraturen står forholdet mellem menneske og natur som regel i centrum. Litteraturen kan f.eks. sætte spørgsmålstegn ved, om mennesket er noget andet end naturen eller en del af naturen. Den kan også skildre menneskets udnyttelse af naturen og menneskets følelse af afmagt og frygt i mødet med den store natur og dens kræfter.
Tonen er typisk kritisk, tvivlsom og bekymret i klimalitteratur. Der er fokus på de negative effekter af den globale opvarmning, f.eks. ekstrem tørke, voldsomme temperaturstigninger, højere vandstand, uddø...