Personkarakteristik

Hovedpersonen ser sig selv som en alfahan

Vi får ikke nogen præsentation af hovedpersonen i novellen ”Myggestik”. Vi ved derfor ikke andet, end det vi oplever i novellen. Hovedpersonen virker generelt til at se sig selv som en alfahan. Vi kan både se dette i hans tanker om sig selv og i hans handlinger.

Vi får allerede på første side en fornemmelse af, at hovedpersonen ser sig selv som en alfahan: ”Godt at han var så veltrænet, det var sikkert derfor han ikke havde tømmermænd. Godt at det var lykkedes ham at score”. Hovedpersonen ser altså sig selv som veltrænet. Han betragter samtidig sig selv som en person, der har overskud, fordi han ikke får tømmermænd, selvom han drikker sig fuld. Han lægger desuden ikke vægt på, om han scorede en dejlig kvinde eller ej. Det vigtigste er, at det lykkedes ham at score hende, og at han på den måde fik sin vilje. Kvinden fremstilles kort forinden meget ucharmerende. Vi hører fx, at hun er ligbleg, hun har lige brækket sig, og der er møgbeskidt hjemme hos hende. Vi kan derfor se situationen som ironisk, fordi hovedpersonen alligevel nærmest roser sig selv for at have scoret hende.

Da hovedpersonen er ude at løbe en tur, hører vi, at ”han følte sig stærk og veltilpas og besluttede at sprinte det sidste stykke”. Han har overskuddet til at løbe det sidste stykke af turen, selvom en løbetur kan være udmattende. Han føler sig desuden ”stærk og veltilpas” imens. Vi ser altså, at han nyder at være den stærke mand med overskud, som ikke er ved at knække sammen på en løbetur.

Hovedpersonen sidder på et tidspunkt i stuen. Han kommer til at tænke på en aften, hvor han var sammen med sin ekskæreste, Maja....