Analyse

På de følgende sider får du hjælp til at analysere Naja Marie Aidts novelle ”Kvinden i baren”. Du kan både bruge analysen til mundtlig og skriftlig forberedelse. I vores analysehjælp uddyber vi alle vores pointer og forklarer dem grundigt for dig. Det gør vi, så du får den bedste hjælp til at forstå teksten og finde ud af, hvordan vi egentlig gør, når vi analyserer en novelle.

Her får du en kort oversigt over analysens hovedpointer:

Teksten fokuserer på nogle få personer. Hovedpersonen i "Kvinden i baren" er den kvindelige jegfortæller. Både jegfortælleren og novellens øvrige personer - jegfortællerens ægtemand og kvinden i baren - er anonyme. Anonymiteten skaber mulighed for identifikation, fordi det lader deres personligheder være åbne for fortolkning. Anonymiteten er også med til at opbygge spænding og forventning, fordi vi selv må regne personernes forhold til hinanden ud.

Miljøet er en restaurant i storbyen Berlin. Storbylivets anonymitet er trukket med ind i restauranten, og anonymiteten er essentiel for historien. Historien ville aldrig kunne finde sted i en lille landsby; jegfortælleren ville ikke kunne betragte manden og kvinden i skjul, og manden og kvinden ville slet ikke have fået tanken om at mødes et offentligt sted.

Sproget i “Kvinden i baren” er realistisk og minimalistisk, og det viser sig blandt andet i et meget begrænset brug af billedsprog.

Fortælleteknikken er præget af en jegfortæller med indre synsvinkel. Igennem jegfortælleren får vi et subjektivt blik på novellens begivenheder og karakterer. Novellen er fortalt med medsyn og i et lavt fortælletempo, og de fortælletekniske virkemidler skaber indlevelse hos os som læsere, tager os tæt på begivenhederne og giver os en følelse af, at novellen er realistisk.

Novellen har en klassisk komposition med et lineært handlingsforløb.“Kvinden i baren” begynder in medias res. Allerede fra første linje er vi som læsere aktiverede, fordi den pludselige begyndelse kalder på vores egen fortolkning. Novellens vendepunkt udgøres af kysset mellem kvinden i baren og manden. Vendepunktet får konsekvenser for resten af fortællingen og ikke mindst for hovedpersonen, som falder mere og mere fra hinanden både udenpå og indeni, frem mod den åbne slutning.

“Kvinden i baren” er en novelle, der er meget typisk for genren. Faktisk kan vi pege på, at novellen overdriver de typiske genrekendetegn, fordi vi får et ultrakort øjebliksbillede, som har meget afgørende betydning for novellens hovedperson.