Vælg oplæsningsstykke
Eksempler på oplæsningsstykker
Det er en del af fremlæggelsen, at du skal læse et stykke tekst op. Det skal være på ½ normalside. Det vil sige omkring 650 anslag. Normalt skal du tage oplæsningsstykket fra selve prøveoplægget. Men hvis dit prøveoplæg ikke er en tekst, så skal du finde et oplæsningsstykke et andet sted.
Her hjælper vi dig med at vælge et godt oplæsningstykke.
Oplæsningsstykker når dit prøveoplæg er en tekst
Hvis du arbejder med en tekst som prøveoplæg, så er det som regel let at finde et godt oplæsningsstykke. Du skal tænke over, hvordan du kan vælge et stykke, som du kan bruge aktivt i din fremlæggelse. Stykket skal altså kunne vise noget bestemt i teksten.
Noveller
Indledninger fra noveller kan tit være gode oplæsningsstykker. Det er nemlig ofte her at novellerne anslår deres stemning og måske ridser den grundlæggende konflikt op. Et godt eksempel er indledningen til novellen "Kødet" af Jesper Wung Sung (2007):
Har kornet ikke et liv! Er ikke også kornet et individ! Har ikke også det sin egen drift, sin egen vilje, og sine egne små kornlemmer? Er ikke også selve det lille bitte frø en person? Når mejetærskeren mejer marken, er det så ikke massemord? Halshugning af tusinder, nej millioner, der får den franske revolut...