Fortælleteknik

Novellen fortælles af en skjult, personbunden tredjepersonsfortæller. Vi ser i dette afsnit nærmere på, hvilken betydning fortællerens position får for læseren. Synsvinklen er indre i ”Roden”, hvilket hjælper os til at lære Espen bedre at kende. Teksten er skrevet med medsyn, der giver en her og nu-effekt for os som læsere. Der bliver også brugt meget beskrivelse i novellen og fremstillingsformen er scenisk. Beskrivelserne og den sceniske fremstillingsform har den virkning, at fortælleren er som fluen på væggen. Afslutningsvist gennemgår vi, hvilken betydning tankereferaterne i ”Roden” har for os som læsere.…

...

Fortælleren er en skjult, personbunden tredjepersonsfortæller

Novellens fortæller er en skjult, personbunden tredjepersonsfortæller. Det betyder, at fortælleren ikke er en synlig del af handlingen, men nærmest observerer udefra. Vi kan sige, at fortælleren er lidt som fluen på væggen, udover at fortælleren i ”Roden” også kan se ind i Espens tanker. Vi ser et eksempel på en fortæller, der minder om fluen på væggen i…

...

Novellen har indre synsvinkel

”Roden” bruger også indre synsvinkel, dvs. at personen ses indefra, og fortælleren ved, hvad personen tænker og føler. Det kan vi se, fordi Espens tanker, følelser og sanser bliver beskrevet. Vi kan eksempelvis se den indre synsvinkel her: ”Han trækker vejret dybt. Mærker lugten af mulden, lerets jernlugt, saften fr…

...

Historien er fortalt med medsyn

”Roden” er fortalt med medsyn, hvilket betyder, at den fortælles, mens handlingen foregår. Det kan vi se i ”Roden”, fordi fortæ…

...

Fortælletempoet er lavt

Fortælletempoet i novellen er meget lavt, hvilket betyder, at fortællingens handling ikke bevæger sig særligt meget hurtigere, end det tager at fortælle den. På den måde hænger novellens fortalte tid og fortælletiden sammen. Eksempelvis sker der i princippet ikke noget fra …

...

Fremstillingsformen er scenisk

Novellens fremstillingsform er meget scenisk, hvilket betyder, at beskrivelserne af personerne og omgivelserne nærmest fremstilles som en scene fra et teater eller en film. Det kan vi tydeligt se i fortællerens måde at fortælle …

...

Novellen bruger meget beskrivelse

Vi kan se i novellen, at der bliver brugt meget beskrivelse. Vi ser beskrivelse af personerne og handlingen, men flest steder bruges der beskrivelse om omgivelserne. Det ser vi eksempelvis i beskrivelsen af poppeltræet:

Alle grene og kviste i den mægtige krone er våde. Det drypper sivende ned igennem den. Det ser ud, som træet også er groet f…

...

Novellen benytter sig af tankereferat

Novellen bruger tankereferat flere steder. Tankereferat betyder, at fortælleren refererer, hvad personerne tænker. Vi kan også sige, at fortælleren gengiver det, personerne tænker og føler. Vi kan se på, hvordan fortælleren bruger tankereferat om Espen: ”Det er egentlig mærkeligt, tænker han, at jeg ikke havd…

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind