De danske korstog i Østersøen

Paven tillod korstog andre steder end i det hellige land

Korstogene i Østersøen blev gjort mulige af pave Eugen d. 3. i 1147 i forlængelse af det andet korstog til det hellige land. For de nordeuropæiske konger og adelige var der langt til det hellige land, og derfor gav paven dispensation til, at nordeuropæerne kunne bekæmpe og omvende de ikke-kristne i Østersøområdet i stedet. 

Danskerne tog på vendertog

De danske korstog i Østersøområdet kaldes ofte vendertogene, fordi korstogene gik ud over det ikke-kristne folkeslag venderne, som boede ved Østersøen i nutidens Nordtyskland. Meget tyder på, at krigstogter mod venderne  allerede var almindelige, da den pavelige dispensation kom. Disse togter fik bare et nyt navn, da de blev til egentlige korstog. 

Kong Valdemar Den Store erobrede Arkona

Et af de kendteste korstog mod venderne fandt sted i 1169 cirka ti år inde i Valdemar Den Stores regeringsperiode. Valdemar Den Store havde gennemført mange andre korstog mod venderne forud for dette specifikke korstog. Udfaldet af korstogene varierede, men med tiden blev korstogene bedre...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind