Fortolkning, tema og budskab
Tema
Karen Blixens novelle “Ringen” handler om den unge kvinde Lise, der er nygift med sin barndomskærlighed. I løbet af novellen gennemgår hun dog en indre udvikling, der ændrer hendes syn på sig selv og ægteskabet med Konrad.
Det overordnede tema i Blixens novelle er overgangen fra barn til voksen. Her er menneskets erkendelse af sin egen seksualitet et vigtigt skridt i denne overgang. Helt konkret viser novellen, hvad der sker med et ungt ægtepar, da kvinden opdager sin seksualitet og sin selvstændighed.
I begyndelsen af novellen er Lise en uskyldig pige, der gerne vil adlyde sin mand i alt, og som virker som et barn. Vi hører fx: “Det var ikke længe siden at hun havde leget med Dukker”. Ægteskabet med Konrad lader til at være en fortsættelse af deres barndoms ve...