Personkarakteristik

Marie Holms tanker afslører hendes baggrund og forelskelse

I ”Pernille” får vi løbende adgang til Marie Holms tanker. Det giver os indsigt i hendes personlige baggrund og følelser. I starten lærer vi fx, at hun aldrig har været til karneval før, og at hun glæder sig til den store aften:

Hvor hun dog glædede sig umaadelig til det Karneval. Hun havde jo aldrig været til Karneval før [...] ... Men nu i Aften, saa var det rigtigt, stort, umaadelig dejligt ... saadan ... ja hun vidste jo slet ikke, hvordan ... Men glæde sig, det gjorde hun, og hun stod og trak i sine lange Handsker og pillede ved Pernilles hvide Forklæde ....

Fortælleren giver os her indblik i Marie Holms tanker. Vi får at vide, at hun ikke har deltaget i et ”rigtigt, stort” karneval før. Derudover erfarer vi, at hun har en ungdommelig glæde over at skulle deltage. Hun ved slet ikke, hvordan hun skal forholde sig til situationen. Hun ved bare, at hun glæder sig voldsomt. Det er forventningens glæde, hun føler. Hun er ung og har kun deltaget i maskerader ”hjemme paa Egnen”. Vi lærer på den måde, at Marie Holm kommer fra landet, og at hun nu har fået adgang til et andet miljø end sit oprindelige. Hun står nu overfor at skulle træde ind på den store scene.

Ved karnevallet afsløres det, hvorfor hun glæder sig. Først beskrives det, at hun er ”fortumlet i Hovedet”, og at hun hænger sig fast ved onklens arm ”angst, helt skræmmet”. Hun er altså beklemt ved situationen. Men så kommer Hr. Herløv, som hun har været forelsket i ”hele vinteren, lige så længe hun havde været herinde og taget undervisning”. De danser, og vi får igen et indblik i hendes tanker og baggrund i et længere tankereferat:

Aa, hvor Musikken dog lød dejlig, ligesom Fuglesang, tænkte Pernille, men hun sagde det ikke, hun turde ikke; saa vilde han le ad hende, han lo saa tidt, naar hun sagde noget af det, hun saadan rigtig følte helt indvendig. Det var naturligvis ogsaa dumt og affekteret alt saadant noget, man sagde helt inde til sig selv. Hun holdt heller ikke af at tale, hun vilde hellere ligge ganske stille inde i hans Arm og bæres - langt, langt bort og bestandig bæres. Hun lagde Hovedet lidt ind mod hans Skulder. Hvor han førte hende fast! Man var saa tryg herinde i hans Arme. Hvis hendes Moder nu var her, hvor hun saa vilde græde! Lægge sig ind til hende og græde rigtig ud - længe, længe.    

Dette tankereferat er centralt for forståelsen af Marie Holm. Vi får vi her indsigt i hendes dybeste tanker og følelser. Vi lærer, at hun ikke tør udtrykke sig overfor Hr. Herløv, fordi han ofte ler af hende. Hun er altså bange for at blotte sig og blive udstillet af Hr. Herløv. Det skyldes blandt andet, at hun er dybt forelsket i ham. Det erfarer vi, da hendes største ønske er at ”ligge ganske stille inde i hans Arm og bæres – langt, langt bort”. Her bliver det tydeligt, at Marie Holm er indgående forelsket i Hr. Herløv, og at hun ...