Personkarakteristik

Irene Holms udseende viser hendes splittelse

Irene Holm er novellens hovedperson. Hendes udseende beskrives flere steder. Beskrivelsen af hendes udseende og påklædning viser, at hun er en splittet kvinde. Vi lærer, hvem Irene Holm er, når vi får at vide, hvordan hun ser ud og går klædt. Vi kan ud fra hendes påklædning aflæse, at hun er splittet mellem barndom og alderdom, mellem høj status og lav status.

I begyndelsen beskrives hendes ydre: ”Hun var lille, tyndslidt med et firtiaarigt Lillepigeansigt under en Skindbaret, og gamle Lommetørklæder bundet om Haandledene mod Gigt.” Irene Holm beskrives her som en kvinde i forfald. Hun er ”tyndslidt”, og hun har gigt i håndleddene.

Derudover har hun et ”firtiaarigt Lillepigeansigt”. Det betyder, at hun både ser gammel og ”lillepigeagtig” ud. Hun er altså splittet mellem barndom og alderdom. På den ene side ligner hun en lille pige. På den anden side ligner hun en 40-årig (”firtiaarig”) kvinde.

Vi ser hendes splittelse i de øvrige beskrivelser af hendes påklædning. Fx: ”Frøken Holm var "chausseret" i Gedeskind og Strømper med Ret og Vrang.” Ordet ”chausseret” betyder ”belagt” eller ”iklædt” og henviser til fodtøj og benklæder. Irene Holm er altså iklædt gedeskind, som var en eksklusiv beklædningsgenstand i den tid, hvor novellen er skrevet.

Splittelsen ser vi ligeledes i begyndelsen: ”Næste Dag kom hun til Syne med Lokkehoved og stram Figurkaabe med Skindkant, der bar Mærker af Tidens Tand.” Irene Holm går med ”stram Figurkaabe med Skindkant”, hvilket umiddelbart fremstår som et symbold på høj status. Det er imidlertid et statussymbol, der bærer ”Mærker af Tidens Tand”. Det vidner om, at hun hverken har råd til en ny kåbe eller blot at få syet en ny skindkant på.

Hun forsøger med andre ord at fremstå som en frøken med høj social status, men i realiteten er hun fattig, og hendes status er usikker. Hendes eksklusive påklædning er slidt og brugt. Hendes facade svarer ikke til, hvordan det forholder sig i virkeligheden.

Det er dog vigtigt at pointere, at facaden er en del af hendes måde at overleve på. Hun prøver at overbevise dem, der skal betale for undervisningen om, at hun er en fin frøken. Påklædningen skal styrke hendes autoritet som ”Danserinde fra det kongelige Theater”. Med et moderne ord kan man sige, at påklædningen er en del af hendes ”branding”. Det er en selvfremstilling, hun er nødt til at fastholde for at overleve.

Irene Holm fremstår altså som en person i splittelse. Hun ser både ung og gammel ud, og hendes påklædning fremstår umiddelbart eksklusiv, men når man ser efter, afslører den hendes fattigdom.

Hendes handlemåde viser, at hun kæmper og lider

Irene Holm kæmper for at få livet til at fungere. Hendes handlinger viser, at hun lider. Hendes kamp for at overleve gør h...