Personkarakteristik

Klavs er født som en ørn, men lever som et tamt gårddyr

Ørnen Klavs er hovedpersonen i “Ørneflugt”. Han bliver bragt ind i præstegården som unge og lever som et tamt gårddyr på et plankeværk ved præstegårdens svinehus. Selvom Klavs er et dyr, beskrives han med menneskelige egenskaber. Når en storm trækker op, beskrives det, hvordan drifter og følelser vækkes i Klavs: ”der vaagnede en ubestemt Længsel, en taaget Hjemvefølelse i den fangne Himmelætlings Bryst”. Og efter han forgæves har prøvet at flyve, løber han hen og skammer sig i en krog:

efter et Øjebliks ubehjælpsom Flagren faldt den ned paa Jorden, hvor den i sin Fortumlelse først gjorde et Par smaa sidelæns Hop og derpaa med fremstrakt Hals løb hen og forputtede sig i en mørk Krog ligesom for at skamme sig. 

Klavs’ menneskelige træk giver læseren mulighed for at identificere sig med Klavs, idet han beskrives gennem følelser og længsler, vi selv har oplevet. Klavs' medfødte identitet som ørn gør, at han ikke passer ind på landjorden i præstegården. Det viser sig fx ved hans akavede gang:

Saasnart den fik Øje paa den store Dorthe, kastede den sig ned paa Stenbroen og vraltede det fyldte Fad imøde i det burleske Sækkeløb, hvori Æterens Kongebørn bevæger sig paa Jorden.

Klavs’ gang beskrives som et burlesk sækkeløb. Det vil sige, at det er en lavkomisk måde, han bevæger sig på. Det er ifølge novellen sådan “Æterens Kongebørn” bevæger sig på landjorden.

Udtrykket “Æterens Kongebørn” henviser til ørneracen, der ofte er symbol på kongelighed. Modsat fx anderacen befinder ørne sig hovedsageligt højt oppe på himlen (i æteren) frem for på landjorden. Ørneracens rette element er altså blandt skyerne, og derfor går ørne ifølge novellen på en akavet og komisk måde, når de befinder sig på landjorden.

Ørnens personlighed præges af omgivelserne

Novellen bruger metaforen 'et burlesk sækkeløb' til at beskrive gangarten. Metaforen understreger, at Klavs på grund af sine ørnegener ikke passer ind i de omgivelser, han befinder sig i. Novellen bruger også ordet “vraltede” til at beskrive Klavs’ gangart. At vralte er en betegnelse, vi normalt forbinder med ænder og gæs. Vi kan tolke det som udtryk for, at Klavs’ væremåde er blevet præget af de ænder, han er omgivet af på gården.

Klavs er født som ørn, men han er ikke selv klar over det. I novellen omtales Klavs som “den unge Ørn”, som en af “Æterens Kongebørn” og som “den unge Kongeætling”. Men Klavs er tydeligvis ikke selv bevidst om sin medfødte identitet. Vi hører om, at Klavs har en udlængsel, men ikke selv forstår, hvor den længsel kommer fra:

Det kunde vel en og anden Gang hænde, især paa stormfulde Dage eller naar et Uvejr trak op, at der vaagnede en ubestemt Længsel, en taaget Hjemvefølelse i den fangne Himmelætlings Bryst. Den kunde da sidde i halve Døgn med Næbet trykket ned i Brystets smudsige Fjerklædning, uden at røre sig og uden at ville æde.

Klavs’ længsel kaldes “ubestemt”. Klavs forstår med andre ord ikke, hvor længslen kommer fra. Det vidner om, at han ikke kender sin sande identitet som ørn. Klavs’ udlængsel får ham af ind imellem til at forsøge at flyve. Men Klavs kan ikke flyve, for beboerne på gården har stækket hans vinger:

Og pludselig kunde...