Ørneflugt

I denne analysehjælp hjælper vi dig med at forstå, analysere og fortolke novellen “Ørneflugt”. Vi beskriver også den litteraturhistoriske sammenhæng, novellen er en del af og sammenligner teksten med H.C. Andersens eventyr “Den grimme Ælling”.

”Ørneflugt” er skrevet af Henrik Pontoppidan. Novellen er skrevet i 1893 og udkom første gang den 3. november 1894 i et litteraturtillæg til avisen Aarhus Stiftstidende. "Ørneflugt" er senere også genoptrykt i andre udgaver, hvor Pontoppidan har foretaget flere ændringer. Den er blandt andet trykt i det litterære julehæfte “Juleroser” i 1897 og i Pontoppidans egen novellesamling Fortællinger i 1899. Det er udgaven fra 1899, vi bruger her i analysehjælpen, fordi det er den mest almindelige udgave at analysere. Ændringerne har dog ikke betydning for den overordnede handling og tematik i novellen, som er den samme i førsteudgaven som i de senere udgaver.

Novellen handler om ørnen Klavs, der er opvokset i en præstegård blandt mennesker og tamme dyr. En dag flyver han fra præstegården for at forfølge sin indre længsel. Uden for præstegården møder Klavs en hunørn, som han betages af og følger efter. Klavs bliver imidlertid skræmt af de overvældende højder og nye horisonter, så han vender om og søger tilbage til præstegården. Tilbage i præstegården forveksler gårdens avlskarl Klavs med en fremmed rovfugl på jagt efter hønsene, og han dræber Klavs med et skud fra sit gevær.

I analysehjælpen finder du først et mere detaljeret resumé af ”Ørneflugt”. Du finder også en side med baggrundsinformation, der er vigtig at kende til for at forstå novellen. Det drejer sig om Henrik Pontoppidans forfatterskab, om naturalismen og om dannelsesrejser. Desuden er der et afsnit om de forskellige udgaver af ”Ørneflugt”. Efter baggrundsinformationen følger selve novellen ”Ørneflugt” på siden ”Forstå teksten”. Her har vi indsat ordforklaringer i originalteksten, så du lettere kan forstå de svære og gammeldags ord, der præger novellen.

Herefter finder du selve analysen. Først har vi formuleret en række arbejdsspørgsmål, der er særligt tilpasset til “Ørneflugt”. Arbejdsspørgsmålene gør det lettere for dig at vide, hvad det er vigtigt at kigge efter, når du selv skal analysere teksten. Efterfølgende gennemgår vi grundigt alle arbejdsspørgsmålene, så vi kommer omkring alle de punkter, der normalt indgår i en novelleanalyse. Analysehjælpen kan på den måde også lære dig, hvordan du laver en grundig litterær analyse.

Efter selve analysen finder du en side om fortolkning, budskab og tema samt en side om novellens morale, der handler om forholdet mellem arv og miljø. Til sidst kan du læse en perspektivering, hvor vi fokuserer på tekstens relation til det moderne gennembrud, og på hvordan ”Ørneflugt” også kan være relevant i dag. Vi har også lavet et særskilt afsnit, hvor vi sammenligner “Ørneflugt” med H.C. Andersens eventyr “Den grimme Ælling”. Det er en sammenligning, som ”Ørneflugt” selv lægger op til, at vi laver.

Her får du et kort uddrag af analysehjælpen:

Tema

“Ørneflugt” tematiserer spørgsmålet om arv og miljø. Temaet arv og miljø kommer særligt til udtryk i fremstillingen af Klavs. Vi ser, at Klavs’ adfærd er præget af hans ørnegener: Klavs har en udlængsel, han higer efter den vilde, fri natur, og han føler sig af og til mere magtfuld end de andre dyr på gården.

Vi ser dog også, at han er tydeligt præget af sit miljø: Klavs er vokset op i præstegården, og præstefamilien har gjort ham tam, stækket hans vinger og bestemt, at han skal have en plads langt nede i gårdens hierarki. Det har medført, at Klavs er blevet ængstelig og usikker, og i sidste ende er han ude af stand til at leve som en stærk og modig ørn. Miljøet i præstegården har altså hæmmet hans behov og mulighed for at realisere sig selv som ørn.