Sprog

Den sproglige stil er både lav og høj

Den sproglige stil i “En stor Dag” er både høj og lav. Vi kalder det høj sproglig stil, når sætningerne er lange og formuleringerne ligger langt fra hverdagslig sprogbrug. Det skaber også høj stil, når ordene fx er højtidelige eller det er usædvanlige fremmedord. Vi kalder det lav sproglig stil, når sætningerne er korte og sproget svarer til det, man ville bruge i hverdagslig tale. Brug af slang og dialekt kan også være med til at skabe lav stil.

Stilen er høj i fortællerens beskrivelser:

Imidlertid blev Huset et Valfartssted for den lille Landsbys opskræmte Befolkning, og hele Dagen var Landevejen foran det belejret af en støjende Flok af Smaahusenes Børn, der straks omringede de nyankomne for at vise dem, hvorledes man udefra kunde skimte en Del af Liget gennem Sprækkerne i de raadne Gavlbrædder.

Her er sætningen lang og består af flere underordnede led. Desuden bruger fortælleren ord som ”imidlertid”, “Valfartssted” og “hvorledes”, som man ikke ville bruge i mere hverdagsligt talesprog. Et ord som valfartssted forbinder vi desuden med noget helligt og højtideligt.

I novellens replikker er stilen derimod lav:

"Det er den Drengs Fa'er!"

Den fremmede drejede sig hastig omkring.

"Hvad er det, du siger?"

"Det er den Drengs Fa'er!" gentog Barnet og pegede henmod sin Sidemand.

Der – midt i Klyngen, der fra begge Sider trængte sig omkring ham som en Slags Æresvagt – stod en lille, bleg og forvokset Dreng paa syv-otte Aar og saae op paa den fremmede Mand med et Par skelende Øjne, der skinnede som i en Rus.

"Er det din Fa'er?"

I replikkerne optræder talesprog, fx er der angivet tryk på ordet “din” og d’et i fader er udeladt. Når fortælleren henviser til faren i sine beskrivelser, står der “fader” med d: “paa Grund af den ualmindelige Bevægelse, hans Faders Selvmord havde vakt”. Her bliver forskellen på stilen i replikker og beskrivelser tydelig.

Forskellen på lav og høj stil er også tydelig i det lange citat ovenfor. I replikkerne er stilen lav og ligefrem. I beskrivelsen mellem replikkerne er stilen højere. Her bruger fortælleren fx et ord som ”Æresvagt”, der er med til at skabe en høj stil. Det samme er de t...