På de næste sider får du hjælp til at analysere “Henrettelsen”. Digtet er skrevet af Tom Kristensen og udkom i 1922 i Paafuglefjeren.
Digtet er opbygget som en nedtælling til det lyriske jegs henrettelse
Digtets syv strofer fungerer som en nedtælling til det lyriske jegs henrettelse. Det er altså et episk digt i den forstand, at der er en fremadskridende handling. Digtet har dog også stærke lyriske træk. Jeget føler det ofte, som om tiden står stille, og digtets sprog strækker enkelte øjeblikke ud til lyriske stemningsbilleder.
Digtet starter in medias res, hvis vi skal bruge et begreb, som vi kender fra novelleanalyser. Vi bliver kastet direkte ind i en situation, som vi kan regne ud, må være en massehenrettelse:
Se, bødlen renser tredie gang
sit sværd for blod og fugt,
Bødlen har netop hugget hovedet af sit tredje offer. Det bliver efterhånden klart, at det lyrisk jeg er nummer seks i køen af de tyve mennesker, der skal henrettes:
Vi knæler ned, vi tyve mand,
med hovedet strakt frem,
og jeg skal se det blanke sværd
slå hovedet af fem;
Den indre komposition følger bødlens bevægelser ned gennem rækkerne. Vi ser det hele fra det lyriske jegs perspektiv. Tiden føles, som om den går ekstremt langsomt, mens bødlen og døden nærmer sig. Jegets sanser bliver skærpede af den voldsomme situation, og han ser smukke detaljer midt i alt det grusomme.
