Personkarakteristik

Den lærde mand virker som en skygge af sig selv

Den lærde mand virker som en skygge af sig selv. Det skyldes, at det lader til, at han har mistet meget af sin oprindelige kraft, værdier og kvaliteter. Allerede i begyndelsen af novellen bliver den lærde mand omtalt som ”den Fremmede”.

Her skyldes det umiddelbart hans udseende. Han ser anderledes ud end de andre mennesker i de varme lande og er derfor fremmed. Men det kan også tolkes sådan, at han er blevet fremmed på et dybere plan. I overført betydning kan benævnelsen ”den Fremmede” nemlig også læses som et udtryk for, at den lærde mand er blevet fremmed for sig selv. Den lærde mands fremmedgjorthed i novellens begyndelse er på den måde med til at underbygge, at han virker som en skygge af sig selv.

Den lærde mands problemer viser sig også i hans handlemåde. Det går fx ikke godt med hans digtning. Det kan vi se i scenen, hvor Skyggen kommer på besøg anden gang og spørger, hvordan det går: ”Ak! Sagde den lærde Mand, ”jeg skriver om det Sande og det Gode og det Skjønne, men Ingen bryder sig om at høre Sligt, jeg er ganske fortvivlet, for jeg tager det saa nær!”

Til trods for at den lærde mand er lærd, kan han altså ikke finde ud af at skrive bøger, der er nogen, der gider at læse. Og han kan heller ikke finde ud af at reagere passende på den manglende interesse. Han ”tager det saa nær”, som der står. Det peger igen på, at den lærde mand er en skygge af sig selv. Det skyldes, at den lærde mand tydeligvis mangler nogle af de kvaliteter, der ellers bliver forbundet med at være lærd. Det virker derfor også helt ironisk, at han bliver betegnet ”den lærde mand” gennem det meste af novellen. Hans lærdom rækker tydeligvis ikke til at skrive bøger, der bliver læst.

Manden virker både naiv og snæversynet

Den lærde mands tanker antyder desuden, at han har en lidt snæver horisont. Vi kan fx se det, da Skyggen kommer forbi og bliver beskrevet af fortælleren. Beskrivelsen sker dog ud fra den lærde mands synsvinkel og kan derfor tolkes som et eksempel på såkaldt dækket indre monolog. Det er altså ikke et direkte citat af den lærde mands tanker, men fortællerens frie gengivelse af den lærde mands indtryk af Skyggen:

Det var ellers virkelig ganske mærkværdigt hvormeget Menneske den var; ganske sortklædt var den og i det allerfineste sorte Klæde, lakerede Støvler, og Hat der kunde smække sammen, saa at den blev bar Pul og Skygge, ikke at tale om hvad vi allerede veed her var, Signeter, Guldhalskjæde og Diamantringe; jo Skyggen var overordentligt godt klædt paa, og det var just det, som gjorde, at den var ganske et menneske.

I eksemplet får vi et klart indtryk af, at den lærde mand karakteriserer et menneske og menneskelige egenskaber ud fra det ydre udseende. Det virker meget snæversynet, at han så hurtigt bliver overbevist om, at Skyggen er et menneske, bare fordi den har pænt tøj på. Den lærde mand overvejer slet ikke de indre kendetegn. Den lærde mand kommer derfor til at virke naiv og snæversynet, hvilket ellers er i modstrid med det, vi forbinder med at være lærd. Det peger derfor også på, at den lærde mand er en skygge af sig selv.

Vi får også et indtryk af, at den lærde mand er lidt naiv og snæversynet, når vi gang på gang hører, at han kun skriver om det sande, det gode og det skønne. Han skriver altså kun om de gode ting. Det kommer blandt andet til udtryk i antydningen af de tanker, den lærde mand gør sig om verden. Hans naive tanker bliver fx antydet, da han spørger Skyggen, hvad den så hos genboen:

Var der som i den friske Skov? Var der som i en hellig Kirke? Vare Salene som den stjerneklare Himmel, naar man staaer paa de høie Bjerge? (...) Men hvad saae De? Gik gjennem de store Sale alle Oldtidens Guder? Kjæmpede der de gamle Helte? Legede søde Børn og fortalte deres Drømme?

Eksemplet viser, at den lærde mand kun kan forestille sig, at Skyggen har set nogle positive ting. Han overvejer slet ikke muligheden af, at Skyggen har set noget, der var mindre smukt og fantastisk. Samtidig virker det til, at den lærde mand tænker meget negativt om sig selv. Den manglende interesse for hans bøger og taler bliver til et stort eksistentielt problem for ham selv, som vi ser i denne beskrivelse af hans negative tankespiral:

Den lærde Mand havde det ikke godt, Sorg og Plage fulgte ham, og hvad han t...