Personer og miljø

Her får du hjælp til at karakterisere personerne i novellen og det miljø, som de er del af. Vi har fokus på følgende personer:

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra personkarakteristikkerne:

Hans’ hykleri bliver hans endeligt

I den forlængede udgave af novellen hører vi, at Hans har svært ved at finde arbejde, fordi han skal betale børnepenge til Trine. Da Trine vender hjem fra hovedstaden med et større pengebeløb, kaster han derfor igen sin kærlighed på Trine. 

Novellen udstiller Hans’ uærlige motiver. Han bilder sig selv ind, at han er blevet forelsket i Trine, fordi hun er blevet ”en hel smuk Pige” i løbet af de to år, hun har været i København. I virkeligheden skyldes hans interesse udelukkende de 3000 kroner, hun har fået af den rige grosserer for at rejse sin vej. 

Trine gennemskuer Hans, og hun får sin hævn. Hun afviser han og gifter sig med en anden. Nederlaget knuser Hans, og han ender med at udvandre fra Danmark:

Men Hans ærgrede sig dog saa meget derover, at han tilsidst solgte sine Ejendele og forlod Landet.

Udvandringen betyder formentlig også, at han slipper for at betale børnebidrag til Trine. Den udvidede udgave af novellen lader Hans betale en dyrere pris for sine handlinger end den oprindelige udgave. Mens Trine får penge og et lykkeligt ægteskab, ender Hans med at flytte ydmyget og fattig fra Danmark. 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind