Rim og rytme

Digtets rytme er fri

Rytmen i digtet er fri. Det vil sige, at der ikke er noget fast mønster i fordelingen af trykstærke og tryksvage stavelser. Den frie rytme er et element af digtets frie form, som bl.a. også kommer til udtryk i de uensartede strofer og verselinjernes varierende længde. Den frie rytme giver digtet er mere kaotisk og uharmonisk udtryk, end vi er vante til fra mere traditionel lyrik. 

Vores oplevelse af digtets rytme bliver også påvirket af, at digtet ikke bruger almindelig tegnsætning, såsom punktum eller komma. Vi må derfor selv tænke os til, hvor vi holder pauser i læsningen. Det bliver endnu sværere af, at sætningerne ofte er opbygget på sære måder, som f.eks. i strofe 6:

ALFONS ÆTSER HUDLØS
SPANSKGRØN / ZINNOBER
FALDER BAGFRA OVER BUE-SKULDRE

Her finder vi også en skråstreg – og hvordan påvirker den egentlig digtets rytme? Vi bliver hele tiden forvirrede og overladt til os selv, og det er netop pointen med digtets frie rytm...