Det lyriske jeg

Det lyriske jeg længes efter sin barndoms oprørske sind

Digtet er en uskyldig, ufarlig og harmonisk anekdote om et oprørsk barnesind. Opgøret med det hjemlige bliver fremstillet som en barnlig impuls, som endegyldigt bliver lagt til ro af den hjemlige idyl i sidste strofe. 

Digtet er i den forstand typisk for biedermeier-litteraturens harmoniske verdensfremstilling med fokus på den hjemlige idyl. I megen biedermeier-litteratur er der en lille sprække i idyllen, som antyder, at der måske alligevel gemmer sig en konflikt under den harmoniske overflade. 

Vi kan netop tolke rammefortællingen i ”Flugten til Amerika” som en sådan sprække. Det voksne lyriske jeg beskriver, hvordan han var mere vild og oprørsk i sin barndom end nu, hvor han er blevet from og f...