Diskursanalyse i Historie

Hvad er diskursanalyse i Historie?

I Historie vil man typisk anvende diskursanalysen til at få et indtryk af, hvordan der er blevet talt om et givent emne i den historiske periode, som man arbejder med. Diskursanalyse kan også være nyttig til at forstå den historiske udvikling i en bestemt diskurs - fx diskursen om kvinders rettigheder eller diskursen om slaveriet i USA. Endelig kan det være relevant at overveje, om en given diskurs direkte har haft en indvirkning på, hvordan et samfund har udviklet sig. Fx kunne man studere, hvordan diskursen om slaveriet udviklede sig op til dets afskaffelse og overveje, hvilken rolle den ændrede diskurs har spillet. Eller undersøge, hvordan diskursen om jøder i Nazityskland blev anvendt til at legitimere holocaust. 

En diskursanalyse i Historie adskiller sig fra det traditionelle arbejde med kilderne, hvor man spørger ind til, hvad kilden siger, og om den er troværdig. I en diskursanalyse spørger man i stedet til, hvordan kilden siger noget, og hvorfor den omtaler noget på en bestemt måde. Man betragter med andre ord kilden som levn. Når man foretager en diskursanalyse, er man derfor ikke mest interesseret i, hvad kilden siger, men måden kilden omtaler noget på. Man forskyder sit fokus fra indholdet til formen.

Formålet med diskursanalyse i Historie

Når man arbejder med diskursanalyser i Historie, er man optaget af de billedlige talemåder, der præger en kilde. Her skal man helt ned på ordniveau og analysere brugen af f.eks. metaforer, symbolik, fortielser og ironi i en kilde. Man kalder det også at analysere de sproglige virkemidler i en tekst. Formålet med at analysere de sproglige virkemidler er, at ordvalg og måder at omtale fænomener på indeholder tolkninger af det, der beskrives. En diskursanalyse kan derfor hjælpe en med at forstå, hvordan forfatteren af en tekst har opfattet en given situation i fortiden, og hvilken holdning forfatteren har til begivenheden.

Du kan læse mere om at analysere selve sproget i vores kompendium om sproglige virkemidler.

En diskursanalyse har fire niveauer i Historie

Når man foretager en diskursanalyse, bevæger man sig ofte på fire niveauer:

1. Først kigger man på ordvalget i en tekst og finder frem til, hvad teksten siger, og hvilke ord der bruges om det fænomen, den beskriver.
2. Dernæst kigger man på, hvordan det, teksten beskriver, omtales. Bruger forfatteren bestemte tillægsord, metaforer, symboler? Og hvad fortæller disse ord om forfatterens holdning til emnet?
3. Derefter vurderer man, hvordan tekstens måde at omtale fænomenet på (tekstens diskurs) afspejler de normer og forventninger, der er i det samfund, teksten blev til i. Afviger teksten fra den “normale” måde at beskrive et fænomen på, eller repræsenterer teksten en typisk måde at anskue et fænomen på i samfundet og i den historiske periode, som teksten er en del af? Dette niveau kan man kalde for tekstens kontekst.
4. Til sidst spørger man ind til, hvorfor teksten omtaler noget på en bestemt måde. Her skal man forsøge at give forklaringer på, hvorfor diskursen i teksten er, som den er. Det kan være, at afsenderen repræsenterer et bestemt politisk parti, der ønsker en bestemt forandring i samfundet? Det kan også være, at personen repræsenterer nogle bestemte normer i samfundet?

Spørgsmål og kilder til en diskursanalyse

Typiske spørgsmål, du kan undersøge ved hjælp af en diskursanalyse, er, hvad der f.eks. omtales som det “normale” og “unormale” i en bestemt historisk periode. Det kan også være, hvordan og hvorfor et bestemt fænomen omtales på en bestemt måde af forskellige befolkningsgrupper eller politiske partier.

Oplagte kilder at lave en diskursanalyse på er taler, både mundtlige og skriftlige, forskellige typer af aviser (som typisk har en forskellig ideologisk/politisk synsvinkel) og brochurer. Kilderne kan også være lovgivningsmateriale (såkaldte normative kilder), som giver udtryk for myndighedernes måde at omtale et givent fænomen på.

Diskursanalyse kan være historiefaglig metode i større skriftlige opgaver

I en større skriftlig opgave kan diskursanalysen bruges som historiefaglig metode. For at diskursanalyse kan tilfredsstille kravet om metodebrug i Historie, er det dog et krav, at diskursanalysen tydeligt bliver anvendt til at sige noget om den historiske periode, som den analyserede diskurs er hentet fra. Analysen skal altså række ud over teksten og bruges til at begrunde nogle historiefaglige pointer, det må ikke blot være en isoleret tekstanalyse.   

Da diskursanalyse ikke hører til blandt de mest centrale metoder i historiefaget, er det en rigtig god idé at tale med din historielærer om, hvordan og hvorvidt det giver mening at inddrage diskursanalyse i dit projekt som en del af historiefagets arbejde. I en tværfaglig opgave med fx Dansk, Engelsk eller Samfundsfag kunne det måske være mere oplagt at lade det andet fags bidrag være selve diskursanalysen, og så bruge historiefaget til at relatere analysen til en historisk kontekst eller udvikling, fx ved at inddrage analyse af historiske kilder. 

En diskursanalyse i Historie vil sjældent tage udgangspunkt i den samlede model for diskursanalyse, men i stedet koncentrere sig en teksts sproglige virkemidler og disses sammenhænge med den kontekst, som teksten blev skabt i.

Du kan møde diskursanalyse i historieundervisningen

I den daglige historieundervisning er det forholdsvis sjældent, at man møder diskursanalyse, da andre af fagets metoder typisk fylder mere i arbejdet. Diskursanalyse af en eller flere historiske kilder kan dog være relevant i nogle sammenhænge - men du bør kun kaste dig ud i det, hvis din lærer helt specifikt beder dig om det. 

Diskursanalyse vil normalt ikke indgå til eksamen i Historie

Til den mundtlige eksamen i Historie vil du normalt ikke have brug for at anvende diskursanalyse. Her forventes det typisk, at du bruger nogle af historiefagets mere centrale metoder, såsom kildekritisk analyse eller analyse af historiske fremstillinger.