Sprog
- Sproget er både lyrisk, personligt og med en kritisk tone
- Folkekøkkenets mad beskrives med sammenligninger og bliver metafor for de fattige
- Fattigdommen personificeres
- Opremsninger og modsætninger nuancerer fattigdommen
- Erindringens kraft pointeres med gentagelser
- Titlen og afslutningen: ”Det frugtbare had”
Sproget er både lyrisk, personligt og med en kritisk tone
Sprogbrugen i ”Det frugtbare had” er lyrisk og poetisk, hvilket er karakteristisk for en høj sproglig stil. Det ses gennem allitterationerne, anaforerne og billedsproget, som vi kigger nærmere på i de følgende afsnit.
Stilen er også karakteriseret ved at være meget personlig og bruge mange værdiladede ord. Vi ser det i jegets personlige vurderinger af andre folk som ”dumme” eller ”banditter”. Samtidig får vi indtryk af en meget direkte og ærlig fortæller. Han fortæller i strofe 2, at han hverken ønsker at ’sukre’ fortiden til eller ’forvanske’ sin fortidsfortælling, det vil sige forskønne eller fordreje. Han lægger da heller ikke fingre i mellem, når han skal udtrykke sit stærke had til andre folk, folkekøkkener og uretfærdigheden i s...