Her får du hjælp til at analysere “Det blomstrende slagsmål”. Digtet er skrevet af Tom Kristensen og udgivet i digtsamlingen Fribytterdrømme fra 1920. Analysen ser nærmere på:
Hvis du har brug for mere hjælp til analysen, kan du bruge vores vejledning til digtanalyse:
Her kan du læse et uddrag fra vores analysehjælp:
Det er næsten alle elementer i digtets sprog, der bidrager til dets voldsomme og livlige udtryk. Det gælder også tegnsætningen i form af udråbstegn og spørgsmålstegn. Begge typer tegn optræder først fra strofe 4, og det hænger sammen med, at konflikten i teksten optrappes fra denne strofe. Her bryder slagsmålet nemlig ud.
Udråbstegnene ses fx i disse linjer fra strofe 4:
Se valmuens blod!
I sne har den rod!
Udråbstegn kan have en lidt råbende effekt. Det er næsten, som om digtets fortæller råber til os, at vi skal se godt efter, så vi får alle farver og detaljer med.
Et andet eksempel er i strofe 5:
En tumlen med slag imod arme og næse og bringe!
Et øje får dér sin bekomst! –
Nu er slåskampen for alvor blevet fysisk mellem de to mænd. Udråbstegnene understreger stemningen af kaos og tumult. Vi kan levende se for os, hvordan de to mænd ruller rundt på gulvet.
Spørgsmålstegnene optræder i strofe 4 og 6. I sidstnævnte lyder det:
Er herskeren ikke en grusom vild,
der søger sin skønhed i blomsternes Ild?
“Herskeren” er den “større og vildere gud”, der har taget magten over de to mænd. Vi kan tolke denne hersker som beruselsen. Fordi de har drukket alkohol, har de mistet selvkontrollen. Det virker, som om fortælleren stiller retoriske spørgsmål rettet mod os læsere. Vi kan læse dette som et spørgsmål, som opfordrer os til at reflektere over digtets forsøg på at finde skønhed i vold, kaos og ødelæggelse.
Vi kan dog muligvis også opfatte denne hersker som digteren selv. Det jo ham, der skriver volden og slagsmålet frem i et forsøg på at lave et smukt og skønt digt. I så fald er det retoriske spørgsmål rettet mod digterens rolle i ekspressionismen. Er digteren “grusom” og “vild”, når han beskriver vold og slagsmål som noget smukt? Digtet lader det i sidste ende være op til os at tænke videre over det skønhedsbegreb, som digtet udtrykker.
