Podcast

Her kan du høre en podcast om Dan Turèlls digt ”Der er så dejligt ude på landet”. Podcasten giver dig en grundig indføring i, hvordan du kan gribe dit arbejde med digtet an. Du kan både bruge podcasten, hvis du skal skrive om digtet eller forberede dig til en time.

Du kan høre mere om:

00:00 Introduktion til digtet

01:35 Analyse af strofe 1 (Børnelærdommen om landet)

03:20 Analyse af strofe 2 (Behandlingen af dyrene på landet)

06:40 Analyse af strofe 3 (Folkene på landet)

10:30 Analyse af strofe 4 (Lugten og livet på landet med referencer til sange og digte om landet)

15:40 Analyse af strofe 5 (Ideen om det idylliske på landet)

17:00 Analyse af strofe 6 (Jeget forsikrer duet om landets lyksagligheder)

18:00 Analyse af strofe 7 (Landbrugsvarerne og bureaukratiet i byen)

20:10 Analyse af strofe 8 (Landet set fra byen)

21:45 Opsamling på sproglige virkemidler

23:30 Fortolkning og tema

Du lytter til to af vores redaktører, Michael (cand.mag. i Dansk og Filosofi) og Kasper (ph.d. i Litteraturhistorie). Signe er podcastens vært.

Her kan du læse et uddrag fra podcasten:

Vi skal tale om "Der er så dejligt ude på landet". Et digt af Dan Turèll skrevet i 1984. Og det er Kasper og Michael, som er redaktører i Dansk, som jeg har med til at tale om teksten. Kasper, hvad er det, vi har at gøre med her? 

Det er et relativt langt digt, men det er også sådan nogenlunde ligefremt, og det er ikke sådan super svært at forstå. Der er en del sproglige virkemidler, som godt kan være svære at fange allesammen, men det kommer vi tilbage til. Det handler om livet på landet, og hvordan det bliver besunget og beskrevet i sange og bliver fremstillet på billeder og så videre. Men også til en vis grad, hvordan det er derude. 

Overordnet er digtet delt i otte strofer af forskellig længde, og formen er ret fri. Man kan måske endda kalde det et prosadigt, altså fordi det har ikke en højstemt lyrisk tone. Det er sådan meget ligefremt, og det kunne næsten skrives om til prosalinjer. Man ville ikke få samme betydning ud af det, men sådan alligevel nogenlunde. Der er dog også enkelte steder med enderim og sådanne mere klassiske lyriske virkemidler, så det bruger digtet altså også. Men overordnet set altså en moderne fri form. 

Ja, det er en ordentlig klamamse. Men vi har jo de her 8 strofer, som du siger, som vi kan prøve lige at arbejde os igennem og så tale lidt overordnet om, hvad vi synes, vi skal lægge mærke til i dem. Skal vi prøve at kaste os ud i den første strofe? 

Den første strofe sætter sådan set egentlig præmissen for dette her. Den starter med sådan en slet skjult henvisning, som også er titlen, til H.C. Andersens "Den grimme Ælling", som egentlig formuleres: "Der var så dejligt ude på landet". Med den er så i nutid her: "Der er så dejligt ude på landet".

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind