Podcast

Her kan du høre podcasten om Henrik Pontoppidans novelle ”Den første Gendarm”. Ved at lytte med får du en god start på dit eget arbejde med teksten.

Du kan høre mere om dette:

00:00 Introduktion til novellen og den historiske baggrund

03:10 Komposition

08:00 Fortælleteknik

09:00 Personer og miljø

13:40 Sproglige virkemidler

17:00 Fortolkning og perspektivering

Medvirkende

Birgitte (cand.mag i Dansk og Engelsk)

Michael (cand.mag i Dansk og Filosofi)

Signe (vært)

Uddrag fra podcast

Her kan du læse et uddrag fra vores podcast:

Vi skal tale om ”Den første Gendarm”, som er en novelle af Henrik Pontoppidan fra 1890, og det er Michael og Birgitte, som er redaktører i Dansk, som jeg har med til at tale om novellen. Michael, vi skal måske lige tage first things first, hvad er en ”Gendarm”? 

Ja, altså novellen giver jo et billede af, at det er en militærmand, der kommer ridende ind i en landsby. Men for at forklare det, så skal man kigge på, hvad der sker i danmarkshistorien på det her tidspunkt. 

Der er nemlig sket det i 1866, at de rige og kongen i forening har tiltaget sig mere magt i samfundet. Omkring slutningen af 1870’erne sker der det, at partiet Højre, det var det parti, der repræsenterede de rige og godsejerne og var kongetro, har statsministeren eller konseilspræsidenten, som hed på det tidspunkt, J.B.S. Estrup. Han sendte simpelthen folketinget hjem, fordi der havde bønderne flertallet med Venstre, og de ville ikke være med til at vedtage det, som Estrup gerne ville. 

Så han sendte dem hjem, og så begyndte han at udstede det, der hed provisoriske, som betyder midlertidige, love. Det startede en større kamp i Danmark, som aldrig rigtig blev voldelig, men det lå og ulmede under overfladen. Der skete nemlig det ude på landet, at tilhængere af Venstre, det vil sige bønderne, de begyndte at organisere sig i riffelforeninger og skytteforeninger og lavede i virkeligheden nogle folkelige militser, som kunne sættes ind i en kamp.

Der var stor kritik i aviserne, især i Venstrepressen, af, at det, der foregik, i virkeligheden var at afskaffe demokratiet. Eller i hvert fald sætte det ud af kraft. Og et modsvar til det bliver så, at Estrup forsøger at forbyde riffelforeningerne. Han forsøger også at lægge censur på, hvad man kan kritisere, og han forbyder offentligt ansatte at udtale sig politisk. Så udsteder han også det såkaldte gendarmprovisorium, som opretter et paramilitært politikorps, der skal holde orden i landet.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind