På de næste sider får du hjælp til at analysere “Den første Gendarm”. Novellen er skrevet af Henrik Pontoppidan og udkom i 1890 i novellesamlingen Skyer.
Du kan bruge vores vejledning til novelleanalyse, hvis du gerne vil mere i dybden med novellen.
Novellen lægger op til en stor konfrontation
I "Den første Gendarm" opbygges spændingen løbende i teksten. Der bygges hele tiden op til, at der skal komme en stor konfrontation mellem folkene fra byen og gendarmen, der kommer til byen.
Spændingsopbygningen kan for eksempel ses ved, at bedstemødrene gemmer deres værdifulde genstande væk og bruger gendarmen som et skræmmebillede over for børnene. Det giver derfor et indtryk af, at der skal ske noget helt vildt, når gendarmen kommer.
Desuden hører vi også om, at befolkningen i byen havde planer om, at gendarmerne ikke skulle komme helskindet igennem Lillelund By:
Højlydt havde de den Gang erklæret, at de var beredt paa enhver Modstand, og nu havde de højtideligt lovet hinanden, at den første Gendarm, der viste sig i deres By, ikke skulde komme helskindet igjennem den.
De har altså ventet længselsfuldt på gendarmerne for at vise deres modstand. Vi forventer derfor som læser, at de vil udnytte muligheden og gøre oprør mod gendarmen.
Men da gendarmen ankommer, udløses den opbyggede spænding ikke. Bønderne i byen ved ikke, hvilket ben de skal stå på, og konflikten løber i stedet ud i sandet. Gang på gang opbygges spændingen, hvorefter det igen og igen bliver til ingenting.
