Analyse

Her får du hjælp til at analysere ”Den druknede”. Billedet er malet af Michael Ancher i 1896. Analysen tager fat i disse punkter:

Har du brug for mere hjælp til din analyse, kan du bruge vores vejledning til billedanalyse.

Motiv 

Michael Ancher: "Den druknede" (1896). Klik på billedet for at se det i stor størrelse. Public Domain. 

”Den druknede” er et maleri af Michael Ancher. På maleriet ser vi en druknet fisker ligge på bordet i sit lille hjem. Omkring den druknede står hans familie og egnens andre fiskere. Vi er meget tæt på motivet, hvilket gør det svært at skelne entydig mellem forgrund, mellemgrund og baggrund. Det giver samtid en fornemmelse af, at stuen i fiskerens hjem er meget lille. 

Centralt i billedets forgrund står en høj fisker rank og ser mod den døde. Til højre sidder en anden fisker på en kiste og kigger mod den døde. I venstre side står en tom stol. 

I mellemgrunden ser vi først den afdøde og hans familie. De er placeret i billedets højre side, tæt på vinduet, hvorigennem lyset strømmer ind i den ellers mørke fiskerhytte. Den druknede mand ligger udstrakt på bordet. Han er iklædt en gul frakke. En kvinde står bøjet over ham med foldede hænder. Det må være hans kone. Familiens ældste datter står ved siden af hende og lægger en trøstende arm omkring hendes ryg. En yngre søn holder fast i storesøsterens arm og stikker ansigtet frem mod farens lig. 

I baggrunden ser vi andre fiskere stå ranke og rolige. De ser alle på liget med alvorlige miner. Der er en stor dreng i fiskertøj, som måske er familiens ældste søn. Det kan vi dog ikke sige med sikkerhed. I døråbningen kan vi ane ansigtet af en ældre pige, som måske også er den druknedes datter. 

Hele scenen er indrammet af det lave loft. I billedets venstre side hænger fiskenet til tørre. Rundt omkring hænger små bøjer, som har været brugt på havet. 

Komposition

Det er et totalbillede indrammet som en scene

”Den druknede” er et totalbillede. Det vil sige, at vi kan se personernes fulde skikkelse samt en del af omgivelserne. Totalbilleder har ofte en fornemmelse af stor rummelighed, men det er ikke rigtig tilfældet her. Motivet er nemlig fra en lille fiskerhytte, hvor der ikke er meget plads. Beskæringen af billedet giver os altså snarere et indblik i, hvor ydmygt det l...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind