Sproglige virkemidler
I det følgende giver vi eksempler på forskellige sproglige virkemidler, som Ditte Giese har benyttet sig af i debatindlægget "Sælg nu ham Holger".
Subjektiv stil og tone
I artiklen ”Sælg nu ham Holger” er stilen og tonen personlig og subjektiv. Det er den blandt andet fordi:
- Ditte Gieses holdning skinner tydeligt igennem.
Eksempel: ”Men ærligt talt, jeg er ret ligeglad med alle de der fædrelandssymboler”.
- Ditte Giese optræder tydeligt i debatindlægget ved ord som ”jeg”, ”mit”, ”min”, ”i mine øjne”.
Eksempel: ”Holger Danske er ikke nødvendig for min danskhed”.
Virkningen af den subjektive stil og tone:
- Den personlige stil kan give et indtryk af, at modtageren kommer tæt på Giese som person (lærer hende at kende).