Personkarakteristik
I ”Kartofler, kød, noget grønt” præsenteres vi for tre personer: Kvinden, skrædderen og kvindens ægtefælle (Eva).
Det er den kvindelige jeg-fortæller, der er novellens hovedperson. Det er hende, der fortæller og er omdrejningspunkt for handlingen.
Skrædderen er også vigtig, idet handlingen drejer sig om kvindens besøg hos ham, og fordi han repræsenterer en mere fremmed og eksotisk verden end den, kvinden normalt færdes i.
Kvindens ægtefælle, Eva, spiller også en central rolle i handlingen, idet kvinden flere gange tænker på hende.
Kvinden
Novellens fortæller
Kvinden er novellens unavngivne fortæller, der skal have syet sin nyindkøbte frakke ind hos skrædderen. Hun skildres primært gennem sine handlinger og overvejelser.
- Hun er lesbisk og gift med kvinden Eva: ”Eva og jeg blev viet på rådhuset”.
- Hun er midaldrende, eller i hvert fald ikke helt ung længere: ”vi syntes det ville virke lidt for skolepigeagtigt hvis to voksne kvinder på vores alder gik rundt, hånd i hånd…” .
- At kvinden ikke har noget navn, kan desuden være med til at pege på, at hun er forholdsvis anonym (fx at hun ikke har en fast identitet).
En selviscenesættende type
Kvindens handlinger og udsagn viser, at hun gerne vil være speciel og anderledes.
- Hun går til yoga (fx ”det er kun fordi jeg har været til yoga, siger jeg”). Dette kan skyldes et ønske om, at hun gerne vil fremstå som en kvinde, der er fyldt med overskud og indre ro, selvom det ikke nødvendigvis er tilfældet.
- Yoga er desuden blevet en populær ”sport” inden for de seneste år, og derfor kan det være et udtryk for, at kvinden gerne vil virke moderne og lidt anderledes.
- Kvinden handler i Magasin, hvilket understreges flere gange. At hun handler i Magasin og ikke fx i Netto, kan være med til at fortælle, at hun gerne vil iscenesætte sig selv som en bestemt type, der er speciel og moderne.
- Desuden kan det at være lesbisk også forbindes med det at være anderledes. Samtidig har kvinden og Eva heller ikke ringe på (”vi valgte at blive gift uden ringe”), hvilket igen kan understrege deres søgen efter at skille sig ud fra mængden.
- I mødet med skrædderen føler kvinden, at hun nærmest bør undskylde sit udseende, fordi hun plejer at klæde sig mere kvindeligt. Dette tydeliggør, at det er vigtigt for kvinden at fremstå på en bestemt måde, måske fordi hun faktisk inderst inde er usikker på sin egen identitet: ”Jeg siger at jeg plejer at gå i støvler med høje hæle og ikke kondisko, som i dag; det er kun fordi jeg har været til yoga, siger jeg”.
Kvindens forskellige o...
