Miljøbeskrivelse

Både det fysiske og sociale miljø er ydmygt, men harmonisk

Digtet beskriver det fysiske og sociale miljø i Danmark med både ydmyghed og stolthed. Digtet indrømmer, at Danmark ikke er førende i forhold til ydre pragt og materiel rigdom. Landet er til gengæld harmonisk og i balance med befolkningens særlige mentalitet.

Digtets første strofe viser tydeligt, at der er overensstemmelse mellem det fysiske miljø og folkets karakter:

Langt høiere Bjerge saa vide paa Jord
Man har, end hvor Bjerg kun er Bakke;
Men gjerne med Slette og Grøn-Høj i Nord
Vi Dannemænd tage til Takke;
Vi er ikke skabte til Høihed og Blæst,
Ved Jorden at blive, det tjener os bedst!

Landskabet i Danmark er fladt og ikke særligt bemærkelsesværdigt. Danskerne foretrækker dog det ydmyge landskab, fordi det harmonerer med befolkningens ydmyge karakter.

Danmark bliver dog også beskrevet som et land med smuk natur. I anden strofe indrømmer fortælleren, at fremmede folk måske ikke vil være lige så begejstrede over landets skønhed som danskerne. Den danske natur falder dog fuldstændig i danskerne smag:

Langt kønnere Egne, vil gerne vi troe,
Kan Fremmede ...