Her kan du lytte til vores podcast om digtet ”Coma” af Michael Strunge. I podcasten diskuterer vi digtet. Hvordan kan vi forstå og tolke det? På den måde får du en god introduktion til digtet, som kan hjælpe dig med din analyse og fortolkning.
Kasper (ph.d. i Litteraturhistorie)
Der ligger en kæmpe kritik af danskheden og det danske folk her. Så når han siger, at hygge er et ”enestående begreb”, så er han dybt ironisk. Måske er det enestående, fordi der ikke er andre, der har det. Men det er ikke noget særligt godt begreb. Normalt bruger man enestående i en positiv betydning, her har det en negativ eller ironisk klang. Eftersom hele digtet handler om hygge og hedder Coma, så bliver hyggen oversat til et ikke så positivt begreb. […]
Strunges poesi er oprørspoesi, hvor det ikke så meget det digtene vil sætte i stedet, som det er det, de gør oprør imod, der skaber indholdet i digtene. Det er en vred ung stemme, der kommer til orde her. Det er helt tydeligt. Men det er jo noget med at sætte folk fri til at drømme, til at turde drømme om andre liv og ikke tro, at det er et mareridt, hvis man skulle forestille sig andre liv, sådan som det står her.
Så muligheden er at være mere forskellige. Så vi ikke burer os inde alle sammen på det samme hospital og spiser det samme, klamme wienerbrød og de samme ulækre frikadeller. Men netop finder en eller anden indre frihed, som giver sig udslag i ydre frihed, som trækker i mange forskellige retninger. Nu går jeg ind og tolker lidt på, hvad budskabet kan være. Men det er den fornemmelse, man får, at det er sådan et oprørsdigt, der opfordrer til at slippe tøjlerne og bryde grænserne ned....
