Malcolm X
Malcolm X (1925-1965) spillede en vigtig rolle under borgerrettighedsbevægelsen, men han var også en kontroversiel person.
I begyndelsen var han en fremtrædende offentlig taler som medlem af organisationen Nation of Islam først i 1950’erne, efter han havde konverteret til islam i fængslet.
Først var Malcolm X fortaler for raceadskillelse af sorte og hvide amerikanere, så sorte amerikanere kunne leve i uafhængige samfund. Gradvist distancerede han sig dog fra Nation of Islam og blev tilhænger af den mere traditionelle borgerrettighedsbevægelse, som kæmpede for integration.
Hans rolle i bevægelsen var at få muslimske sorte amerikanere til at involvere sig i sagen om borgerrettigheder. Han udtalte sig ofte om borgerrettighedsbevægelsen, herunder ved FNs generalforsamling i 1960, hvor han f...