Diffraktion (afbøjning)
Hvad er diffraktion?
Diffraktion (eller afbøjning) indebærer, at en bølge ændrer retning, når bølgen rammer en åbning i en barriere. En barriere er noget, som bølgen ikke kan passere igennem – f.eks. en mur, hvis der er tale om en lydbølge. Åbningen i barrieren kaldes en spalte. En spalte kan f.eks. være en døråbning i muren.
Diffraktion betyder, at bølger kan bevæge sig om hjørner. Man kan f.eks. høre lyd gennem døråbningen i muren – også selvom man ikke kan trække en lige linje mellem lydkilden og én selv gennem døråbningen.
...
Huygens' princip forklarer diffraktionen
Bølgers diffraktion forklares med det såkaldte Huygens' princip. Huygens' princip kan forklares ved at se nærmere på en bølge, der bevæger sig igennem en spalte:
Man kan forestille sig, at bølgen udbredes, ved at alle steder på bølgefronten danner nye ringbølger. De gule prikker på figuren markerer f.eks. seks punkter på den plane bølge, som vi kan tegne ringbølger udfra. Ringbølgerne er vi…